Vores historie
En rygskade blev starten på LOCKTOWN
For Tina handlede det i starten om at få kroppen stærk igen. Men undervejs opstod et problem, hun ikke havde regnet med – og det blev begyndelsen på NoShow.
Vores historie
En rygskade blev starten på LOCKTOWN
For Tina handlede det i starten om at få kroppen stærk igen. Men undervejs opstod et problem, hun ikke havde regnet med – og det blev begyndelsen på NoShow.
Tina
Stifter af LOCKTOWN
Begyndelsen
For nogle år siden var jeg under uddannelse til social- og sundhedsassistent, da jeg kom til skade med ryggen i min praktik. Det endte med to diskusprolapser og et langt forløb med behandling. En af anbefalingerne var styrketræning, så jeg begyndte at træne fast.
Og dér opstod et helt andet problem. Når man lever i stramme shorts og tights, opdager man hurtigt, hvad der ikke virker: trusser, der kan ses, kravler og giver camel toe.
Jeg fandt seamless modeller på nettet, men kilen var stadig syet i. Det var dér, jeg tænkte: Det må kunne laves smartere.
Udviklingen
Jeg er uddannet i salg af lingeri og ved, hvad der gør forskellen på godt og dårligt undertøj. Jeg vidste hurtigt, hvad trussen skulle kunne: Den skulle være seamless, usynlig under tøjet, blive siddende og være camel toe-proof.
Det svære var kilen. Den skulle løse camel toe problemet uden at ødelægge det glatte, seamless udtryk. Det blev til Soft Zone. Undervejs har der været mange prøver, ændringer og »nå, så prøver vi igen«.
Jeg har selv valgt materialerne, testet hver model og justeret hver detalje, indtil den sad og føltes, som den skulle.
Seamless og strækbar, så kanterne ligger fladt og ses under jeans, tights eller kjoler.
Soft Zone er en kile i 100 % bomuld. Den holder formen og er åndbar hele dagen.
Silkeblød og med Ice Silk følelse. Bliver siddende uden at stramme eller rulle.
NoShow-serien
NoShow findes som Thong Low, Mid og High og som Brief High, fordi vi ikke alle har samme krop, samme stil eller samme behov. Der er en pasform til alt fra leggings og strømpebukser til jeans og kjoler.
Alle modeller har samme silkebløde, seamless stof og samme Soft Zone indeni.
9.000+
solgte trusser
4
NoShow-modeller
24 timer
maks. svartid fra kundeservice
LOCKTOWN i dag
LOCKTOWN er ikke et stort firma. Jeg svarer på dine mails, pakker dine ordrer og sender dem direkte fra Låsby.
Trusserne er designet i Danmark og produceret kun til os hos en nøje udvalgt producent, som vi har haft tæt kontakt med fra starten.
Tak, fordi du læste med ♥︎
De bedste hilsner
Tina
Find den pasform, der passer til det, du har på i dag.